Del 8 - HMKG. Utdrag fra uniformsreglement fra 1861

Utdrag fra Uniformsreglementet av 30. mars 1860
1.	Kollett af mørkeblaat klæde, forsynet med en høirød, rundt omgaaende passepoil, 1 rad af 8 store, hvide løveknapper og opstaaende krave til at hegte sammen forneden, aaben og skraat afskaaret fortil; 2 hvide, 1” brede redgarnstresser (1/2 af kravens længde) fortil paa begge sider af kraven, paasyede saa langt fra hinanden, at kun en smal kant af kraven - af en passepoils bredde - staar tilbage; begge tresser skraa fortil, ret afskaarne bagtil og oversyede tversover paa enderne med tresser af samme farve, men af 1/4” bredde. Opslag, der foran gaar op i en spids, omgivne af en høirød passepoil, paa den udvendige side en split, der tilknappes med to smaa, hvide løveknapper og omgives med høirød passepoil; fortil 3de hvide tresser, 1” brede, ret opad mod spidsen af opslaget og med 1 hvid løveknap oventil paa hver tresse; epauletstropper af hvidt redgarn; en liden hvid løveknap paa hver skulder til epauletternes befæstigelse; paa kollettens venstre side, til at holde beltet paa sin plads, en belteklaf af kollettens farve omgiven af en høirød passepoil og forsynet med knaphul til at knappe paa en paa kolletten anbragt liden hvid løveknap; skjødet af 5” længde, opskaarne midt bag og paa begge sider lige over buksesømmene; opskjæringerne kantede med høirøde passepoiler; brystlommen på den indvendige venstre side; bag paa skjødet lommeklaffer med høirød passepoil og to store, hvide løveknapper, en oventil og en nedentil. Den bæres stedse med epauletter.
2.	Epauletter af græsgrønt redgarn med kantiller af samme farve og stof, hvid redgarns halvmaane omkring matten og lang hals, forsynede med knaphul.
3.	Trøie af mørkeblaat klede, knappet ved en mameluk eller yulp; krave som paa kolletten, dog uden passepoil og tresser; skulderklaffer af trøiens farve, forsynede med knaphul til at knappes paa en paa skulderen anbragt liden hvid løveknap; belteklaf som på kolletten, dog uden passepoil; rundskaarne oppslag med 2 smaa, hvide løveknapper for splitten; 2 smaa skjøder eller såkalte svalerumper med en liden, hvid løveknap oventil i hver af rygsømmene; brystlommen paa trøiens venstre, invendige side.
4.	Kappe af mørkegraat klæde, ærmer med opbrettede opslag, kraven dobbelt med strop og 2 smaa, hvide løveknapper, høirød passepoil om kravens rand. Foran 2 rader store, hvide løveknapper; bagtil 2 stropper og 2 lommeklaffer, hver med 2 store, hvide løveknapper; skulderklaffer med høirød passepoil og smaa hvide løveknapper, paa venstre side belteklaf med liden løveknap. De forreste spidser af skjødet forede med skinn som tidligere. Skjødenes lengde som før.
5.	Bukser av mørkegraat klæde, trange om livet, meget vide om hofterne, aftagende vidde nedad; langs hver side af de ytre buksesømme to hvide redgarns tresser af 1” bredde, afstanden mellom tresserene 1 1/2 linje; yulp, sidelommer bag tresserne; bagtil 2 stropper med spænde.
6.	Hat af sort filt, rundpullet, med stiv rundtgaaende, 2” bred brem, kantet og paa øverste side overtrukken med lakeret skind; hovedbaandet af lakeret læder; hængende fjæder af sort hestehaar; krampe av lakeret læder paa skraa fremad paa pullens høire side til fjærens befestigelse; hagerem af sort, lakeret skind med sort spænde; nationalkokarde, paa hvilken h. m. kongens navnesiffer, midt foran paa hovedbaandet.
7.	Leirhue av mørkeblaat klæde med en flettet tresse af hvidt redgarn om dens nederste rand; nationalkokarde, foran under huens øverste rand, med krampe av redgarn og løveknap.
	Støvler, sko etc. For korporalerne sabelbaand af blaat og gult redgarn.
For sergenter, furer og kommandersergent ved skarpskytterkompaniet
1.	a. Kollett som for mandskaberne, kun, at epaulettstroppene er en kjede af hvidt metal, samt at tresserne paa krave og opslag er af sølv. b. Surtout som for officerer, med graddistinktioner og røde redgarnstresser.
2.	Trøie som for mandskaberne men uden skulderklaffer.
3.	Kappe som for mandskaberne, men uden skulderklaffer, og med distinktionstresser.
4.	Epauletter med gradsdistinktionstal af hvidt metal. De bæres blot paa kolletten.
5.	Leirhue med distinktionstresse, hat, bukser, støvler etc. som for mandskaberne. Portépée af sølv og sort silke.
For officerer ved gardeskarpskytterkompaniet
1.	Kollett som for underklasserne med undtagelse af, at tresserne på kraven er av brodert sølv; på opslagene tre lignende sølvtresser med en hvid løveknap i øverste ende af hver tresse; den bredeste tresse i midten; som epauletstrop en sølvkjede.
2.	Surtout af samme farve som kolletten. Krave af samme snit som kolletens, høirøde passepoils og uden tresser. 2 rader store løveknapper, 8 i hver rad. Afstanden mellem raderne oventil saa stor at de øverste knapper staar lidt udenfor midten af skulderen; nedentil 4 à 5 ”. Knapperaderne danner rette linjer. Skjøderne naar til midt paa knæet og er forede med sort chalon. Om vinteren kan benyttes for af sort pelsverk, som ikke maa naa udenfor kanterne undtagen paa kraven, hvor den kan være synlig i indtil 1/2” bredde. Graddistinktion av sølvtresser.
3.	Kappe som før, men med høirøde passepoiler og løveknapper. Om vinteren kan benyttes sort eller graat pelsverk, saavel innvendig som paa krave og opslag.
4.	Bukser som for mandskaberne, men tresserne er af sølv.
5.	Epauletter etter model.
6.	Hat som for mandskaberne, men med hængende strutsefjær og distinktionstresser af sølv rundt hodebaandet.
7.	Leirhue, støvler, halsbind, handsker, portèpée og skjerf som før.
Ovenstående er et utdrag av gardens første reglement. For interesserte henvises til Forsvarsmuseets hefte: "De første gardeuniformene [1856 - 1860]" Thor Brynhildsen
Til dette reglementet ble det gjort endringer 20 mai 1862, 11. januar og 18. april 1864. En av årsakene til at man så nøyaktig kan tidfeste disse endringene var at gardens uniformer ble sett på som så viktige at det måtte en kongelig resolusjon til før man kunne foreta endringer. Da dette uniformsreglement ble godkjent med kongelig resolusjon hadde garden allerede vært etablert siden 6 mai 1856 under navnet “Det norske Gardecompagnie”.
Det er spesielt tre effekter som i alle år har vært spesielle for garden: paradehatten, båtluen - eller leirluen - og epålettene.
*Paradehatten.* Historien mener bestemt at hatten ble laget etter en modell av Bersaglierihatten som Carl XV så på en reise til Italia. Uniformshistorisk kan dette være riktig da Bersaglierikorpset fikk sin hatt i 1836. På den annen side kom den rundpullede bowlerhatten på markedet i 1850, og var på sekstitallet blitt svært populær.
*Båtluen.* Opprinnelse til båtluen finnes i de gamle strikkeluene som bøndene brukte på 1700 og 1800-tallet. Utviklingen av luen må vi imidlertid gå til Danmark og Frankrike for å finne. I Danmark under betegnelsen “spidshuer” - en betegnelse som fremdeles brukes på de luer som nyttes til det vi tilsvarende kaller tjenesteantrekk.
*Epålettene.* Disse har vært tilnærmet uendret for de forskjellige grader i alle år garden har eksistert. Opprinnelsen til epålettene er svært gammel. Det vises forøvrig til historien om offisersepålettens hode senere i denne delen.
Til toppen av siden